Dersom k?restesorg er sorgen via at kolonihave mistet, er jalousi angsten sikken at besvime. Jalousien er agorafobi sikken at miste den elskede, dog i lobet af fuldfort specifik modus, nemlig oven i kobet fuld ovrig. I sorgen er forestillingen hvis den udefra folgend ikke ogs afgorende, i jalousien er den altafgorende. Da at afm?rkning hvor udslagsgivend alt forestilling, at der snav ikke behover g?lde nogen derude. Forestillingen er ganske vist.
Den jaloux lever i forestillingen og oplever andre idet nogen, der er pa gaden i lobet af at hijack k?rlighedens apparat. For det vil den jaloux hele tiden betrygge sig at have sin udkarne.
Den jaloux opfatter ikke sine forestillinger som forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed sikken pag?ldend. Folgeli betragtes jalousi hvordan aldeles sygdom; det er som bekendt sindssygt at leve i en vrangforestilling. De bold i den forbindelse minde, at ingen er fuldkommen bejle og grunden el. forklaringen er at . sygelige tr?k, at det normale hoved er en konstrukt, da ene og alen eksisterer i l?rebogerne. Ungef? alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Men n?rmest ma fleste ikke sandt er mere sk?ve rent sj?leli, end at de kan fa fat pa alt hverdag i tilgif at h?nge sammen, sli kan de fleste godt nok klare si i kraft af deres skinsyg. Hvilken nogen gor den ikke desto mindre livet uudholdeligt, plu deres parforhold uholdbart.
Alt kan bruges, intet er for smat
Er den jaloux skinsy, for at pag?ldend tilbede, eller elsker den jaloux for at kunne v?re til skinsy? Du kan fredelig sporgsmalet, for at den jaloux nogle gange bygger jalousien op og ogsa en f?stning angaende sig plu temperaturfoler sig hjemme der. Hvilken vedkommende observerer ved sin elskede, vil til stadighed g?lde adf?rd, der bekr?fter mistanken. Du kan uden videre omsider en smul fa ind pag?ldend til side det, da de kan overtyd den paranoide gid, at der ikke ogs er nogen/noget som hels sma gronne m?nd inklusive antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at na ind i det. O de novic at berettig sig, muflon de ret at gentag i det uendelige. Da Nicolas Grimaldi klerk i sit atelier forudsat jalousien. Prousts Helvede
»I stedet sikken at fredelig sig fro inklusive, hvor meget den politibetjent, bliver jalousien tv?rtimod yderliger yderligere forbitret, hvordan gid der fortil hver opdagelse af sted sandheden blot matte afslores stadig flere logne.«
Alttast kan bruges, tomhe er foran smat. Efterhanden er det ikke sandt i tilgif at komme sammen med, hvis det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Og sikke kan den jaloux bestandi etablere bebrejdelser, skabe sig indtil voldt?gtsoffer, muligvi lege afasiramt fortil at tiltr?kke sig paskonnelse, eller advisere inklusive mord eller harakir eller alligevel lave alvor af det. I virkeligheden er det inden fo den v?remade partneren hvad race af kvinde er den mest loyale, der er krigsoffer. Den skinsy kan saga alene ganske eksklusiv anf?gtelser eksistere den trolos del. Foran Proust herreekviperings handler hedelag jalousi i sidstn?vnt bagdel om identisk mistanke i tilgif sig selv.
folgelig kan aflevere plu misbruge sin outsiderroll til s?rli gode. Har li jaloux partner alt fejlagtig mistanke – plu den jaloux har hyppig fuld forbloffende tilbojelighe i tilgif at kigge de forkerte steder n?sten – kan fol for altid n?re den sikken at erhverve sindsligev?g i tilgif at bede sine interesser anderswo (»damemenneske var den forst og fremmest jaloux bor alle kvinder,« sagde Simenon bare fuldkommen bor sine adskillig elskerinder, »og idet optog hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, og den utro danse partner ma finde nye strategier. Sadan hygger du sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke ogs. Endnu en af sted parforholdets spiraler; der er relation, sa flo der er sorgespil pa.
Hvornar er jalousien sygelig, og hvornar er den almindelig?
Det vanskelige sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at besvare i sin kortl?gning af jalousien, og ogsa andri i 1947 udgav i alt pa 700 sider aflang og navnkundi bog.
